Hyppige spørgsmål

____________________________________________________________________________________

Der kan godt være mange spørgsmål, når man bliver præsenteret for skydning første gang. Derfor har vi samlet nogle af de typiske spørgsmål her. Man er selvfølgelig altid velkommen til at stille alle de spørgsmål, man skulle have.

- Er det farligt?
Det korte svar er nej. Sikkerheden er i højsæde, så man kommer ikke til skade. Det er dog ikke ufarligt, det vi skuder med. Så det er vigtigt, at man overholder reglerne og efterlever det instruktørerne siger.

- Hvor gammel skal man være for at må starte?
Man skal minimum være 7 år.

- Hvornår skyder man?
Vi har træningsaften om torsdagen. Børn mellem kl. 17-19 og Voksne mellem kl. 19-21.

- Hvordan starter jeg?
Du kan enten ringe eller skrive til os, eller du kan dukke op på en træningsaften, så hjælper vi dig i gang hurtigst mulig. (der kan dog forekomme vente tid, hvis vi har travlt)

- Hvad skal jeg have med?
Første gang du besøger os, skal du vise ID (sundhedskort, kørekort, pas)
Vi har alt det udstyr, som skal bruges. Så det eneste du kan have med er ID og godt humør.

- Hvad skal jeg havde på af tøj og sko?
Man kan skyde i det meste tøj. Det er ikke nødvendigt med sportstøj, de fleste skyder i deres almindelige hverdagstøj. Vi fraråder dog stramme kjoler og høje hæle.

- Hvad koster det?
Vi har et lavt kontingent, til gengæld betaler man for sine skydninger (ammunition og skiver). En riffel serie koster 25 kr. og en pistol serie koster 50 kr. og luft serie riffel/pistol 15 kr.
Er man ikke medlem koster det 20 kr. ekstra.

- Kan vi som familie skyde sammen?
Det kan man godt. Vi har to baner, hvor forældre kan skyde under børnetræningen. Så man ikke behøver at tage af sted to gange, fordi familien skyder. Fokusset ligger på børnene, men som forældre har man lov at skyde samtidig med sit barn. Men børnene har første prioritet. Der er ingen pistol før efter kl. 19.

- Hvor langt skyder man?
Riffel skydes på 15 m. Pistol skydes typisk på 15m, men kan også skydes på 25m. Grov pistol skydes kun på 25 m.

- Hvad skyder I på?
Vi skyder på papskiver.